Optimering af salgsprocesser med Pipedrive: Enablens nye partnerskab

Vi hos Enablen er stolte over at annoncere vores seneste samarbejde med CRM-virksomheden, Pipedrive. Vi ser dette partnerskab som den perfekte match, der vil muliggøre en helt ny form for værdiskabelse for vores salgskunder.

Hvem er Pipedrive?

Pipedrive er en af de førende virksomheder inden for salgs-CRM, der startede sin rejse i en garage i Estland tilbage i 2010. Siden da er de vokset til en global unicorn med mere end 800 medarbejdere fordelt på otte lande.

Kernen i alt, hvad Pipedrive laver, er en dedikation til kunden og opfyldelse af deres behov. Med fokus på at understøtte små virksomheder i at opnå succes og skalere deres forretning, har Pipedrive udviklet en salgs-CRM-software, der effektiviserer salgsprocesser ved at centralisere data, visualisere hele salgsprocessen og sikre øget salg.

Med Pipedrive bliver customer relationships management en leg, fordi softwaren gør det nemt at tracke leads, spotte nye muligheder, måle på kerneaktiviteter, strømline salgsworkflows og fokuserer på succesfulde salg. Desuden er der rig mulighed for automatisering af rutine- og tidskrævende opgaver, så medarbejdernes tid kan bruges mest effektivt.

Enablen og Pipedrives fælles værdigrundlag

Ligesom for Pipedrive, er kunden i centrum i alt, vi gør hos Enablen. Hos Enablen arbejder vi ud fra en filosofi om, at not one size fits all. Vi gør derfor en dyd ud af altid at møde kunden i øjenhøjde, sætte os ind i og forstå deres behov, og skræddersy løsninger der passer præcis til dem.

Vi mener, at optimering og effektivisering af arbejdsprocesser er afgørende for langvarig succes. Denne overbevisning afspejles i Pipedrives CRM-system, og dets fordele taler for sig selv i forklaringen på, hvorfor salgsafdelinger bør integrere Pipedrive i deres drift.

Et synergiskabende samarbejde

Som eksperter inden for rådgivning og implementering af softwareløsninger var det en oplagt mulighed at indgå i et samarbejde med Pipedrive. Dette partnerskab giver os mulighed for at tilbyde vores kunder en skræddersyet løsning, direkte rettet mod salgsafdelinger, til en overkommelig pris.

Pipedrive skaber reel værdi for deres kunder, hvilket afspejles i utallige kundecases. Et vilkårligt eksempel med rekrutteringsplatformen Forge viser, hvordan kundebasen er vokset med 63% siden implementeringen af Pipedrive. Andre kundeudtalelser beskriver, hvordan brugen af Pipedrive har øget omsætningen med 40% eller genereret 2,5 millioner dollars i salg.

Med Enablens ekspertise og mange års erfaring inden for rådgivning og implementering af softwareløsninger for vores danske og norske kunder, er vi overbeviste om, at samarbejdet med Pipedrive vil skabe værdi for vores eksisterende og nye kunder inden for salg.

Vil du vide mere?

Hvis du ønsker at lære mere om vores samarbejde med Pipedrive og hvordan denne løsning kan tilføre værdi til netop din virksomhed, er du velkommen til at kontakte os her.

Shares
Share This