Sunset Boulevard øger produktivitet og arbejdsglæde med hjælp fra monday.com

Et dedikeret valg fra Sunset Boulevards ledelse om at bruge monday.com som kerneværktøj i forretningen hjalp med at øge effektiviteten for 82% af virksomhedens medarbejdere. 70% oplever samtidig større arbejdsglæde.

+

Sunset Boulevard, en dansk kvalitetskæde af fastfood-restauranter havde brug for nye værktøjer til at øge effektiviteten efter skift til en 4-dages arbejdsuge.

 

“Vores vision og udfordring er at skabe større medarbejdertilfredshed og work/life balance med en 4-dages arbejdsuge, hvor fredag er betalt fridag. Samtidig ønsker vi fortsat at vækste og åbne flere Sunset Boulevard-restauranter landet over. For at lykkedes med den udfordring havde vi brug for nye og anderledes digitale værktøjer, der understøtter de strategiske mål ved at optimere arbejdsgangene mest muligt. Derfor er monday.com blevet et af de vigtigste værktøjer i vores daglige arbejde,” siger Jens Broch, adm. direktør i Sunset Boulevard.

Forbedring af fire kerneområder

Efter test og brug af over 30 forskellige værktøjer til at forbedre arbejdsgangen er monday.com i løbet af de sidste tre år blevet det foretrukne værktøj for Sunset Boulevard til at optimere produktiviteten og forbedre forretningsresultater og arbejdsglæde hos medarbejderne.

Ved at samle alle Sunset Boulevards data og opgaver med monday.com som kerneværktøj har vi markant forbedret resultaterne både organisatorisk og personligt indenfor især projektledelse, teamwork, mødestyring og individuelle arbejdsgange. Efter vi har indført en 4-dages arbejdsuge, viser vores undersøgelser, at 82% af medarbejderne oplever øget effektivitet og 70% øget arbejdsglæde. monday.com har været et vigtigt redskab i denne proces. Vi har strømlinet organisationens arbejdsgange og sat fælles spilleregler. Vi har eksempelvis reduceret antallet af møder med 40% og antallet af mødedeltagere med 60%. Gennem mødeskabeloner har 96% af alle møder i dag en dagsorden. Vi arbejder live under møderne direkte i monday.com og opsætter opgaver og deadlines direkte i systemet. Det har også reduceret pseudoarbejdet med 11 procent,” siger Jens Broch.

Med monday.com er planlægning, koordinering og kommunikation i projekterne på Sunset Boulevard også forbedret markant. Medarbejderne sender færre mails og vi har bedre vidensdeling i projekterne. Hver medarbejder har et personligt workspace i monday.com, hvor de nemt ser deres opgaver, status deadlines osv.

Succes med skræddersyet set-up

Sunset Boulevard har en passion for at vise, at fastfood kan leveres i høj kvalitet. Det er den samme drivkraft for at levere det ypperste, der er årsag til at de daglige arbejdsgange nu er bygget op omkring monday.com.

“Vi så straks fordelene, da vi begyndte at arbejde i monday.com. Efter års daglig brug høster vi de store fordele. Derfor har vi i ledelsen også taget beslutning om at investere i en Enterprise-løsning og tilkøbt strategisk rådgivning og skræddersyet support fra det danske Enablen-team. De har stor erfaring og er dygtige til monday.com. Sammen udvikler vi løbende det bedst mulige set-up til Sunset Boulevard”, slutter Jens Broch.

Læs mere på: www.sunset-boulevard.dk

“Vi har tilkøbt strategisk rådgivning og skræddersyet support fra det danske Enablen-team. De har stor erfaring og er dygtige til monday.com. Sammen udvikler vi løbende det bedst mulige set-up til Sunset Boulevard”

– Jens Broch, adm. direktør i Sunset Boulevard.

Om Enablen

Enaben hjælper med behovsanalyse, rådgivning og implementering af softwareløsning. Enablen er en del af enable. servicefamilien der har hovedkvarter i Storbritannien.

Læs mere på: www.enablen.dk

For yderligere information kontakt venligst

Kristian af Sandeberg
Senior Consultant & Partner E: kas@enablen-consulting.com M: +45 30 61 21 29