Hvad er et godt CRM-værktøj? Her er, hvad du bør kigge efter

Synes du, det kan være svært at bevare overblikket over kunder og salgsaktiviteter? Måske skyldes det, at jeres CRM-værktøj ikke understøtter jer godt nok i hverdagen.
I denne artikel viser vi dig, hvad der kendetegner et godt CRM-værktøj, og hvad du bør kigge efter for at finde den rette løsning til din virksomhed.

CRM-værktøj – kort fortalt

  • Et CRM-værktøj giver dig bedre overblik over kunderejsen, salgsprocesserne og kommunikationen.
  • De bedste CRM-værktøjer er brugervenlige, fleksible og tilpasset virksomhedens behov.
  • En god strategi og det rigtige systemvalg afgør, om CRM’et bliver en værdifuld ressource – eller blot et dyrt IT-værktøj.
  • monday CRM, SugarCRM og Pipedrive er populære løsninger – men de skaber først værdi, når de sættes rigtigt op.

Hos Enablen Consulting hjælper vi dig med at finde og implementere det CRM-værktøj, der passer bedst til din virksomhed.

Hvad er et CRM-værktøj egentligt?

Customer Relationship Management – eller CRM-værktøj, som det hedder på dansk – er et system til at samle og strukturere al kundedata. Alt fra kontaktinformation og købs­historik til e-mailkorrespondance og møder kan lagres her. På den måde får du ét samlet overblik og et bedre grundlag for at opbygge stærke kunderelationer.

CRM-værktøjer og CRM-systemer betyder det samme. Vil du have et bedre overblik over fagområdet, kan du læse vores guide her: Hvad er et CRM-system?

Hvad kendetegner et godt CRM-værktøj – og hvordan vælger du det rigtige?

Der findes ikke ét facitsvar på, hvilket CRM-værktøj der er bedst – det afhænger helt af jeres behov og måden, I arbejder på. Derfor er det vigtigt at starte med at definere, hvad I ønsker at opnå: Skal CRM-systemet hjælpe jer med at strukturere salgsarbejdet, forbedre kundeservice eller effektivisere markedsføringen?

Læs mere: Sådan vælger du den rigtige CRM-strategi.

Når målene er tydelige, bliver det langt lettere at vurdere, hvilke funktioner der er vigtigst. Et godt CRM-værktøj bør være:

  • Brugervenligt – nemt at lære og anvende i det daglige arbejde

  • Fleksibelt – så det kan tilpasses jeres arbejdsprocesser

  • Velintegreret – fungerer sømløst med de værktøjer, I allerede bruger, fx e-mail, kalender og projektstyring

  • Automatiserende – sparer tid ved at håndtere rutineopgaver automatisk

  • Indsigtsskabende – giver overblik og tydelige data om, hvad der faktisk virker

Derudover bør I overveje, om systemet kan vokse med virksomheden, og om det fungerer godt på mobil – noget, der er særligt nyttigt for medarbejdere på farten.

Prisen er selvfølgelig en faktor, men endnu vigtigere er, at løsningen reelt understøtter jeres mål og bliver brugt i praksis. Og ikke mindst: Sørg for ordentlig oplæring og support – det er afgørende for at få succes med CRM.

Vores CRM-løsninger tilpasses individuelle behov

Vi ved, at én løsning ikke passer til alle. Derfor tilbyder vi flere CRM-systemer med forskellige styrker, så du får en løsning, der er tilpasset, hvordan I arbejder i praksis. Hos Enablen hjælper vi dig med at vælge et CRM-værktøj, der rent faktisk skaber værdi.

Blandt de værktøjer, vi arbejder med, finder du:

  • monday CRM – visuelt, fleksibelt og nemt at tilpasse til både små og store teams.

  • SugarCRM – giver mulighed for at analysere kundedata på en struktureret måde og automatisere komplekse arbejdsprocesser. Passer særligt godt til virksomheder med mange kontaktpunkter og lange salgsprocesser.

  • Pipedrive – salgsfokuseret og intuitivt, særligt velegnet til teams, der arbejder med lead-opfølgning og faste salgsrutiner.

Hos Enablen Consulting hjælper vi dig hele vejen

Hos Enablen Consulting har vi stor ekspertise inden for forskellige CRM udbydere. Vi er monday.com Platinum Partner som den eneste i Danmark og Norge, vi er SugarCRM Authorized Reseller og Pipedrive Premier Partner.

Derfor kan vores erfarne team hjælpe dig med at vælge det rigtige CRM-værktøj og hjælpe dig med onboarding og følgende support.

Kontakt os – så hjælper vi dig i gang med en løsning, der matcher din virksomhed.

Shares
Share This